Dårlige anmeldelser øger din troværdighed

Den engelske anmeldelsesportal Reevoo har netop udgivet en Research, som tydeligt indikerer at dårlige anmeldelser faktisk kan øge din troværdighed. Umiddelbart giver det isoleret set ingen mening – men hvis du kigger på det store billede, så giver det faktisk rigtig god mening.

Det viser sig nemlig at forbrugeren ikke stoler på en virksomhed, når man alene har positive anmeldelser. Man bliver suspekt, og forventer automatisk, at virksomheden i værste fald kan have manipuleret resultatet, eller fået fjernet de negative anmeldelser. Derfor er det vigtigt – at du accepterer at en kunde i ny og næ er utilfreds. Det giver dig nemlig allertiders chance til at reagere offentligt. Dvs. komme med et offentligt svar på en anmeldelse og vis, at du anerkender kundens frustration, og vil gøre alt for at afhjælpe problemet.

Faktisk fortæller Reevoo’s undersøgelse at hele 68% af de adspurgte stolede mere på en virksomhed, når det både var gode og dårlige anmeldelser. Husk det nu, når du får en negativ anmeldelser. Vend det til noget positivt.

God søndag!